Siden sidst

Lørdag den 28. januar 2012

Jeg har svært ved at sætte ord på og beskrive vores første klubaften i år. En aften, som vi alle vil huske med vemod og tanker omkring, hvor hurtigt alt kan ske.

I det ene øjeblik er der så meget liv og glæde og i det næste øjeblik kan det blive slukket for altid for et menneske. 

En aften, som ellers startede så dejligt med god musik, danseglade medlemmer blev brat afsluttet, da ulykken indtraf.

En dejlig livsglad mand, som altid havde et glimt i øjet, altid var i godt humør og som elskede at danse faldt pludselig om på dansegulvet. Og på trods af, at der hurtigt blev ydet førstehjælp af nogle medlemmer indtil ambulancen kom og de tog over, stod mandens liv ikke til at redde.

 

Vi i bestyrelsen valgte hurtigt at slutte aftenen efter at ambulancen var kørt.

 

Vi sender vores dybeste medfølelse og tanker til hans kone, som så pludselig har mistet sin mand.

 

De bedste countryhilsner

Marijanne